Jeg ser ind i dit potientiale, din kraft og dit lys, for at guide dig mod din højeste udvikling.



Min historie

Jeg har siden barnsben været facineret af det spirituelle. Jeg voksede op med "magi" som det mest naturlige i verdenen. Jeg mærkede energier, kommunikerede med dyrene og omgav mig med alle mulige dyr i alle de timer i døgnet jeg kunne komme afsted med. Jeg ELSKEDE det. 


Jeg blev bidt af heste og ridning på den fritidsgård jeg brugte min SFO tid på og fortsatte efterfølgende min opvækst med at være med hestene på rideskolen. Jeg fik min egen hest, Mirage, som 11 årig og herfra tog det fart med min læring i det spirituelle. Det er først her i mit voksne liv at jeg har forstået dybden i den lærdom jeg fik i min ungdom. Men det har været en vigtig lærdom, som har dannet rammen for min måde at arbejde på i dag.


Jeg har været konkurrencerytter i hele min ungdom, og jeg havde den bedste læremester i først, vallakken Al Capone, og senere i min smukke hoppe Atlanta. De viste mig hvor mange forskellige måder, vi kan kommunikere med dyrene på, for at opnå den optimale måde at omgås hinanden på. Atlanta er også grunden til at jeg har taget et hav af holistiske uddannelser inden for behandling/terapi til dyr og mennesker, da jeg konstant rendte på udfordringer og læring med hende.

I 2002 mødte jeg min hunde soulemate Minardi 🤍, som jeg delte livet med i 14 år. Min hunde soulemate manifisterede sig igen i 2021 i form af Aura 🤍.


✨Velkommen til - Om Soul In Balance✨

Mit navn er Karina Søgaard. Jeg er en sensitiv årgang 79. Jeg lever og ånder for min dejlige familie og mine dyrebørn. Jeg bor på en lille gård midt i den midtjyske muld, lige uden for Gludsted Plantage. Det er her, midt i mellem træer og muld, at Soul in Balance blev født i 2022.


Soul In balance er mit spirituelle univers, hvor jeg tilbyder clairvoyance, energiarbejde og kropsterapi til mennesker og dyr✨. Soul In Balance er et univers hvor vi alle kan være os selv med alt hvad vi indebærer og kan være stolte af 🤍. Alt hvad vi hver især går og putter med, har lov til at komme frem i lyset, blive næret og/eller transformeret til vores højeste bedste hver især.  Alt hvad vi drømmer om at være, skal have lov at vokse, fylde os op og manifestere sig✨.


Jeg brænder for at støtte mennesker og dyr i at blive den mest balancerede udgave af sig selv - både personligt og på sjælsplan✨.


Jeg har min grundbase i hhv. min uddannelse som Aut. Veterinærsygeplejerske, veterinær rehabiliteringsterapeut samt mine uddannelser som human Komplementær Kropsterapeut, Certificeret Clairvoyant og Healer.

Jeg har i mange år brugt clairvoyance, telepati og healing som en indirekte støtte i mine manuelle behandlinger til både dyr og mennesker✨.

Mine uddannelser

Jeg startede i 1998 med uddannelserne til Hestemassør og Fysiurgisk massør til mennesker. I 2003 afsluttede jeg en uddannelse i Udviklingskinesiologi, hvorefter jeg tog uddannelse i hesteadfærd og i 2006 blev jeg Reiki Healer.

I 2007 startede jeg som veterinærsygeplejerske i en blandet praksis (smådyr, heste, kvæg, svin). Her faldt interessen på rehabilitering af hunde og jeg tog uddannelse i hundemassage, osteopati til smådyr og fysioterapi til smådyr.


2006 tog jeg mine første uddannelser i Kranio Sakral Terapi til dyr og mennesker og jeg tog løbende forskellige tilgange til KST til mennesker. I 2014 blev jeg færdig som Eksam. Komplementær Kropsterapeut og nu var min grundbase inden for human behandling grundlagt.


I 2014 startede jeg fuldtid op som selvstændig med behandling af mennesker og dyr under firmaet Key2Balance. I 2017 afsluttede jeg en faguddannelse som Fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering. Herefter har jeg taget uddannelser som Certificeret i ledmobilisering og justering til hund, Certificeret Akupressør (Kinesisk medicin til dyr samt urter til dyr), Certificeret Styrkeinstruktør til hund m.m.


2022 Certificeret Clairvoyant, 2023 Certificeret i Højere Clairvoyance og energiarbejde, 2023 Shamanistisk Healer.